Billede: Feltmarskal og storzar Bjørn Slawiesmo fejrer sin vellykkede invasion af Byzans i Anatoliens gader. - Kun Polens nordlige invasion af Moskva synes at sætte skår i den selvudråbte verdensherskers vodkarus.
Kanonerne bragede fra det ukrainske flagskib Gigantkniven kl. 5.55 mens der blev kaldt til bøn i Anatoliens gader. Målet var moskeen og de byzantinske soldater der bogstaveligt talt sad med røven i vejret.
Som et led i en storstilet invasion af Byzans og dets opland indtog kompagnier af Ukrainske battlebears Anatolien. Det syntes at komme totalt bag på tyrken der blindt havde stolet på de ukrainske løfter og så at sige blev taget med bagen oppe. Det lykkedes dog enkelte lommer af byzantinske elitetropper at holde bjørnebanden fra en total knivtangsmanøvre. Således holdt den byzantinske 1. panserarme ved hjælp af dets generals geniale taktiske manøvre stand i Bulgarien og Athen. Havde det ikke været for dennes generals fremsynethed og vovemod havde Byzans allerede nu været et historisk levn. Generalen (Mürt dem türken) udtaler stolt: "Med fare for mit eget liv valgte jeg at trodse overkommandoen, da jeg ikke kunne leve med et ukrainsk bulgarien." Byzans leder Stormufti Nicohammad synes dog at prise sig lykkelig over generalens dispositioner eftersom hans snarlige ophøjelse til feltmarskal fulgte prompte. Stormuftien udtalte: "Det er netop sådanne mænd vi har allermest brug for i denne svære stund". Verden venter nu spændt på Byzans vilje til sejr. Hele Europa holder vejret mens tidens [læs: ukrainske] tand gnaver videre på det Byzantinske rige. Vil det lykkes Byzans at etablere en modalliance der kan holde til de evige horder af ukrainske battlebears der i skrivende stund vælter ind over grænserne? Eller vil det byzantinske rige blot sygne hen og blive en glemt fodnote i historiebøgerne?
- Only time will tell...
Gregorious vostapaulus ygriacuolous, Anatolien, på flugt mod de byzantinske mure omkring Østens hellige by, Konstantinobel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar