Viser opslag med etiketten satans rænkespil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten satans rænkespil. Vis alle opslag

onsdag den 16. juni 2010

Sære sengekammerater



Den franske fyrste oplever i disse dage en mindre katastrofe - Facebookprofilen er blevet hacket og billederne vælter ud. Særegne kammerater ser dagens lys, og fangrupper så onde og tilfældige, som kun Satan kunne udtænke dem, bliver plastret på spisesedlerne. Specielt har et billede af Libergrëns buddies til et stort sexparty i Ruhr vagt forargelse. Billedet er for de sarte blevet censureret fra livet og ned, og man kan kun frygte hvilke væmmelige ting der sker syd fra Piedmonte!

mandag den 14. juni 2010

Europa og Strategen Spanien

Med blodet stadig drivende fra dolken i sin stærke ryg fandt Ukraines noble leder stadig overskuddet til at give et overblik over Europas situation. I særdeleshed blev Spaniens mesterstrateg fremhævet for sit flotte arbejde:

"Det har været en fornøjelse at se hvordan den spanske despot har udmanøvreret sine naboer. Fra at være presset på alle fronter har Spanien gang på gang fundet svaghederne hos sine naboer. Først blev circusklovnen i Burgundy drevet rundtosset - et stadie han endnu ikke synes at være kommet over - og dennes halvhjertede forsøg på at bemægtige sig tilfældige lande i central Europa har naturligvis været en strategisk katastrofe.

Spaniens yndlings-marionet, Hr. Begtrup, bliver nu igen spillet: Se hvor han hopper og danser så nydeligt på scenen! Fra at have set truende og farlig ud, spinder han nu hjerteligt og lader kælent sine tropper føre fra vest tilbage mod øst. Hvilken fryd at have set lille Begtrup forsøge sit ungdommelige oprør!

Jeg har set Englands drømme om først Skandinavien og den Iberiske halvø for til sidst at slå til mod sin franske gøgler af en partner blive styrtet i grus. De stolte forsøg på at styre hans to "allierede" imod den spanske armada har haft præcis modsat effekt: Den tveæggede tunge har sået splid i stedet for fred.

Vender jeg blikket østover ser jeg et Ungarn, som stumt underlægger sig sin frændes mægtige ord. Men også har fået maksimalt ud af at lytte. Fra at ligge have ligget klemt er det lykkedes at udvide territoriet i alle retninger og placere de ungarske styrker strategisk fordelagtigt.

Polen er stadig fedtet til i frænde-blod og skal nu til at slås med både Ungarn, Ukraine og et stærkt kompromitteret rygte som en pålidelig partner. Derudover er Burgundy en roulette, hvis eneste sikre udkomme er et angreb. Men backstabbin' Andy håber at have suget nok næring fra sine venner til at modstå presset.

Således også den dubiøse partner mod syd, som har måttet bøde for sit hovmod og upålidelighed. Det vil Israel nu endelig udnytte til at komme ud af sin syd-østlige hule, som en overgang var truet af Tyrkisk ærgerrighed, men som smukt blev befriet af de ukrainske elitetropper. Således ligger det ægæiske hav og porten til Middelhavet nu åbent.

Men det smukkeste arbejde udført af den spanske Leviathan er den formidable propaganda maskine, som overalt lyder imod Ukraine og vor ypperlige civilisation. Da vi styrkemæssigt ikke er større end Europas øvrige nationer, ser vi noget meget positivt i denne uforholdmæssigt store maskine. En manifestation af vor civilisatoriske paradis."

Selv om Tzaren havde mistet utrolig meget blod, var denne fremragende person dog stadig i stand til at afrunde sine korrekte betragtninger med at udføre push-ups med den ene arm og uddele velstand og sundhed med den anden.

tirsdag den 8. juni 2010

Europas dukketeater


Det sicilianske dukkespil har stolte traditioner og har ofte begejstret en hel verden! Dukkespilsaffectionados har derfor i disse dage kronede dage, da man på nærmeste hold kan se den sicilianske kejser udleve sin personlige fortolkning af Pinocchio.

"Der er ingen bånd der mig!", hævder Guiseppe Begtrup, imens hans armeer bliver flyttet rundt med en usynlig hånd - Illusionen er total! Blændværket holder et Europa i skak og opmærksomheden henledes til en ligegyldig østfront, som holdes i arbejdsomme polske næver. Samtidig fascineres et samlet Europa over Guiseppe. Det ser ud til at alt foregår efter hans egen vilje, han er i stand til at gå og danse uden hjælp.
Den sande kender ved dog at dette naturligvis ikke er tilfældet! Over scenen trækkes der ihærdigt i trådene af en mesterlig dukkeführer, som på bedste vis undgår at kaste sin skygge over forestillingen.

"Bjørnen kommer!" forkyndes det af Guiseppe, med blot et lille vrik fra der Führers lillefinger. Et ængsteligt Europa vender sit blik, og ser ikke hvorledes man langsomt stiller sig i en gunstig position for tyrens kødelige behov.

Er man yderligere interesseret i emnet kan Amazon tilbyde den glimrende bog The Italian Puppet Theater: A History i en glimrende paperback version:





onsdag den 2. juni 2010

Fransk fylde og oppulens



Med nogen forbløffelse modtog den irske stornestor Quinn idag et emblem fra en ukendt afsender.

Vedlagt var et anonymt brev:

"Alle er pacifister imellem krige, som alle er vegetarer imellem måltider. Lad Bourgogne dinere på Europas fristelser, og forstyr os ikke ved vore grænser, så vil du stadig møde morgendagens sol med fredens ro"

torsdag den 27. maj 2010

Hvor er festen?


En usmagelig og profan beskrivelse af Østens fredselskende folk vækker foragelse og fordømmelse overalt i Europa.

Teksten, der på usaglig baggrund fælder opdigtede domme om civilisationens forbillede (Rusland, red.), vækker mindelser om de rædsler, som engang blev begået i troens navn.

Spaniens Leviathan drømmer sig tilbage til fordums tider og projicerer (under vulgært dæknavne) sine frustrationer og impotens ud på vilkårlige europæiske nationer. Således nu Irland, Polen og Rusland. Hvor længe skal Europa finde sig i dette?

Den glade tid med sangria og gris er forbi. Det økonomiske og kulturelle kaos bliver idag tilbudt fra Europas udørk. For vor fremtids skyld: Stands deres drift mod død!

"Glory days well they'll pass you by
Glory days in the wink of a young girl's eye
Glory days, glory days"

onsdag den 26. maj 2010

Irland ekskommunikeret!

I det hellige år 1901 på sct. Thomas dag forlod den spanske armada sine havne med et mål i sigte. Irland og hellig krig!


Efter at Niall Quinn aka. the usurper har opkastet sig selv til halvgud er Irland på trods af sin katolske arv blevet ekskommunikeret af Tomas de Torquemeda, Spaniens frelser og det hellige lands retmæssige arvtager. Han har således ladet forstå at såfremt Irland ikke lader Niall Quinn fængsle og sendt til inkvisitionens general inspektør for yderligere afhøring kan der ikke herske fred mellem det hellige land, Spanien og det kætterske Irland. Niall Quinn har dog valgt at ignorere sin indkaldelse til en retfærdig høring i Spanien hvorfor at inkvisitionens hellige lys Tomas de Torquemeda har udtalt: Når rotten ikke vil komme til katten, så må katten komme til rotten.

Inkvisitionen sejler under spanske flag med kurs mod barbariets Irland!