Efter den irske stornestor er vågnet på sofaen midt om fucking natten, efter at have set de første glimrende 85 minutter af Spanien Honduras, må han konstatere at der ikke umiddelbart findes regler for tilbagetrækning. Hvem skal have dem og hvornår? Er svaret givet i tidligere i spillet må vi hellere få dem genopfrisket for den trætte nestor.
Affødt af sidste spil var der konsensus om at vi skulle prøve at "spare" vores gamemaster/neutrale hjælper Signe såvidt muligt - hun er en stresset ung dame - hvad siger regel-nazis? Kan vi som i sidste spil bare sende tilbagetrækninger til korttegner, som er mig?
Det er jo meningen at vi skal nyde spillet og syntes det er sjovt, så det må være på tide at vi slapper lidt af, og lader spillet gå sin naturlige gang. Regelrytteri er ikke sjovt for nogen, og for os andre er det direkte ødelæggende for lysten. Regler skal dog overholdes, og den eneste måde vi kan blive enige på, er ved at følge dem. Derfor må reglerne som de står skrevet i ”Standard rules of Diplomacy” og siden de særlige for ”Aberration kortet” gælde – uanset hvad folk ellers syntes.
Dog er det også vigtigt at vi ikke knepper spillet i stykker med regel-fascisme, og der skal derfor være mulighed for fleksibilitet. Denne fleksibilitet skal dog være enstemmig, så hvis blot en enkelt spiller er modstander af en bøjning af reglerne, skal disse følges uanset hvad. En modstand mod en bøjning af reglerne skal dog være tydelig og meldes ud med det samme.
Hvis en enkelt spiller skulle finde på at lege regel-fascist syntes jeg dog også at alle skal vende sig mod ham! Man skal ikke ødelægge spillet blot fordi man ikke har andet at give sig til...
Tavlen er derfor vasket ren nu, og sket er sket! Fra nu af gælder reglerne – med mindre vi alle enige selvfølgelig – og tag så og huske de træk for helvede!
