søndag den 5. oktober 2008

Pause i spillet

Kære medspillere

Det er med stor beklagelse at jeg må meddele, at jeg har set mig nødsaget til at forholde mig til § 3 i vores regelsamling, og hermed erklærer pause i vores spil. Som flere deltagere ved, er jeg i den allersidste del af min specialeskrivning, og mit fokus må derfor flyttes fra det store Europakort, og over til mit lille område på de Dansk-vestindiske øer. Det kommer til at dreje sig om en måned til halvanden (ca. midt november) før jeg er klar igen. Mit næste ryk vil derfor være det sidste indtil da.

Andre deltagere har spurgt mig om jeg ikke blot kan prioriterer spillet lidt ned – og til det må jeg desværre sig: NEJ! Spillet har været mit narko, eller overspringshandling om man vil, det sidste stykke tid, og det har virket overraskende svært at sige nej til diplomatiet og forhandlingerne, og selv spionagen har vakt min interesse. For at sige det kort, så kan jeg sgu ikke koncentrere mig om specialet så længe spillet er i gang, og jeg må derfor lige holde en pause. Nogle påstår jo at specialet er vigtigt at få færdigt!

Jeg ved halvanden måned er lang tid – jeg har selv været fanget af den stimuli spillet gav mig – og jeg er derfor også villig til at en anden person kan overtage min smukke nation i den pågældende tidsperiode, hvis I – de andre spillere – ikke mener at i kan vente så længe. Det kræver dog at personen ikke har andre loyaliteter end den engelske nation, og at jeg kan stole på at han ikke er en af de herres lakajer! Hvis nogle har forslag til en engelsk Gesandt, er i mere end velkommen til at sige til.

En anden ting i samme forbindelse, er at vi skal have en til at overtage min rolle som korttegner. Det er på ingen måde svært, og kræver blot at man har photoshop installeret på sin computer. Selve opdateringen af denne smukke blog kan alle de herre jo selvklare.

Det var alt mine herre – må lykke stå dem bi (minus Frankrig den store lede stodder…)

Yours Lord Cromwell

1 kommentar:

Niall Quinn sagde ...

Andreas, synes du sagde du kendte nogen der gerne ville spille? Er der en af dem der vil overtage den synkende engelske nation resten af spillet?