Tyske terrorister blev aftenen til lørdag fundet skyldig i at forsinke klokkespillet i Kremls domkirke.
Klokken 20.00 slog domkirken i Kreml ikke. Folket i den stolte Sovjetrepubliks smukke hovedstad holdt vejret i ti minutter inden de kunne høre klokkerne rumle fra kirketårnet.
En forbløffet forbipasserende havde denne kommentar: "Som enhver anden god Sovjetborger var jeg på vej fra en produktiv dag i kulminerne for at købe noget revolutionsbrød, da jeg lagde mærke til at klokkespillet hverken gik eller slog! Klokken plejer ellers altid at slå kl. 20 og jeg vidste derfor ikke om jeg havde mistet 5 minutter eller om tiden ganske enkelt stod stille." Flere forvirrede tilskuere kunne støtte op om dette udsagn. Kl. 21.00 sendte den russiske kontraspionage et communique der skulle kaste lys over sagen: "Russisk mekanik har altid haft en høj standard og vi kunne derfor hurtigt konstatere at der ikke kunne være tale om en mekanisk fejl i klokkespillet. Den eneste åbenlyse mulighed syntes derfor at være et forsøg af tyske terrorister i at sætte tiden ud af spil i den russiske hovedstad og dermed skræmme livet af den russiske befolkning." Klokken 21.30 meddeltes det ligeledes fra den russiske kontraspionage: "De tyske terrorister der tidligere prøvede at sabotere det stolte russiske klokkespil i Kreml blev pågrebet umniddelbart efter deres sabotage og skudt på stedet. Det drejer sig om Hans Fritzl, kællerdirk, Peter Lundin, HR-chef og Klaus Riskjær, stratenrøver." Stalin, Ruslands ydmyge 1.rådgiver kommenterede ligeledes sagen: "Det er utrolig påklageligt at tyskere, som vi frit har ladet bo i vores gæstfrie land er begyndt at modarbejde det russiske befolknings interesser såvel som dets egne. Vi har derfor besluttet at oprette nogle feriekolonier til vores tyske gæster for vores og deres egen sikkerhed. De vil derfor blive transporteret på den russiske stats egen regning til disse fantastiske resorts, gulaglejrene, (red. gulag betyder frit oversat "kom glad") hvor de vil kunne færdes i sikkerhed for sig selv og ikke kunne begå flere forbrydelser mod det russiske folk."
Således endte sagen godt både for russere og tyskere og Stalin den vise viste vej hvor ingen ellers turde håbe på råd.
Zergej Jevtjenko 1. rapporter for Dumaens nyhedsbereau, Ruslands avis nr. 1.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar