Optakt til europæisk storkrig.
Det er forår 1914. Overalt i Europa diskuterer man muligheden for en ny storkonflikt der truer stabiliteten af den gamle verden. De diplomatiske attachéer drager i ekspresfart på kryds og tværs gennem Europa for at opbygge alliancer og nedtone den aggresivitet, der ulmer i denne tid.
Frankrig, under den ny kejser Napoleon, drømmer igen om at se sine tropper macherer over de slaviske stepper, efterladende sig et Tyskland i ruiner. England, Frankrigs arvefjende, ønsker at generobre verdenshavene og sidde som konge over Europa med Skandinavien og den Iberiske halvø som de 1.mål. Opkomlingen Tyskland nærer infantile stormagtsdrømme. Via alliancer med aksemagterne skal frøene fra Schwartzwalds mørke egestammer slå rod over hele kontinentet. Det zariske Rusland har mistet sin traditionelle indflydelse navnlig over Preussien, Ungarn og på Balkan. De store masser kræver generobring af Peter den Stores gamle landområder.
Østrig-Ungarn ligger strategisk i en klemme midt i et europæisk minefelt og håber på at den indgåede alliance med Tyskland og Italien kan sikre de nordlige territorier. Dermed ligger vejen åben for felttog mod landene omkring Sortehavet. Pestomaleren Il Duce, der beskytter sig via Alperne og aksemagternes alliance, lader det iltre temperament gnistre i Middelhavsområdet. Med en stærk og uindtagelig sydlig basis skal det romerske imperium stække sine fangarme mod nord. Sidst men ikke mindst ligger resterne af det store Ottomanske rige i det eurasiske grænseland. Med en befolkning vant til dekadence og harem skal folkehelten Atatürk samle en ny stolt og frihedselskende nation. Vejen til det forjættede Balkan ligger ligefor, men det notorisk ustabile område kan forvolde det banesår, der har ført til mange magters undergang.
Hvordan vil udfaldet af dette diplomatiske spindelvæv omsværmet af stormagtsdrømme tage sig ud? Hvilke alliancer er holdbare? Hvem trækker den første kniv? Og hvem må udånde som en anden cæsar, med blodet silende over det skaft, som er beklædt med sønnens aftryk?
Poesien for voldsorgiet er uendelig! Lad diplomatiet begynde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar