- Engang... Engang for længe, længe siden, var der en megalomanisk fører der sagde at Rusland ville kunne tages på et par måneder. - Og før ham en mand som ville knægte russen ved at indtage Moskva... - Hybris du kære ven i nødens stund, kulden fra nord kan nu ingen mand slage. Thi en tinsoldat man vælte kan, men de sibiriske vinde holder aldrig inde.
Godt nyt fra Østfronten: De Tysk-østrigske invaderende horder holder stille over hele linjen!
En kombination af russisk vinter og mangelen på olie til de tyske panzers har stoppet den uhellige alliances invasion af moder Rusland. Fortvivlet vandrer Bismarck rundt i en evig cirkel på sin tilfrossede krydser i den botniske bugt. På trods af stor militær indsigt og snilde er det ikke lykkedes at bevæge sig længere ind i Moder Rusland. Hun har med sin kolde ånde presset de forhutlede tyske lejeknægte ned i deres skyttehuller, hvor de som rotter pakker sig i klynger. Østrig, som tilsyneladende ikke er i besiddelse af en hærledelse har på trods af deres overlegne numeriske antal ikke formået andet end at lukke tyrken ind af bagvejen og mobiliseret sine styrker op til Ruslands grænse. Mangelen på vovemod og olie har fået de tyske panzers til at holde stille og vente. Ventende i den bidende kulde som en kold ligkiste på deres uundgåelige skæbne. Det så engang så lovende ud, men så begik de historiens evige fejl. Hybris. - Ak du kolde nemesis, mod den russiske vinter kan ingen mand kæmpe.
- De så sig blinde. Blinde på de gyldne spir i horisonten. Blinde på det guld de kunne sigte. Men desto tættere de gik desto længere væk fra deres ønsker og drømme de kom.
Stalin, Ruslands første rådgiver og forkæmper for verdensfreden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar