Viser opslag med etiketten Undergravelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Undergravelse. Vis alle opslag

fredag den 4. juni 2010

Fair forandring?


I disse dage regner det ned med løbesedler over den israelske befolkning. "Fair forandring" bliver der lovet af en Byzantisk overmufti, Nikohammed den middelmådige.
Den målrettede markedsføring af den byzantinske personkult, har ikke overraskende skabt masseeufori ved Haifas kyster.
Skal Israel endelig løftes fra sit diktaturs tunge åg? Spørgsmålene er mange, og de er ikke blevet mindre, efter at det har vist sig at løbesedlen har et ukrainsk vandmærke - hvad kan dette dog betyde?

onsdag den 2. juni 2010

The Irish Devil



Et billed er sluppet ud fra de irske øer... Den såkaldte "Nestor"...

fredag den 28. maj 2010

Spansk propaganda



Fra det spanske rige udspredes endnu engang kunst af en ikke lødig karakter. Selvforherligelse ville nogle kalde det, men om den term er nået til det spanske rige, kan man kun gisne om. I hvert fald understreger det spaniolernes dårlige smag og ringe intellektuelle niveau. Italienerne provokeres af den lave fællesnævner, og spanierne er et slag i ansigtet på et hvert rettænkende menneske.

”Men den dag røderusserne kommer
& det gør de jo nok igen
Har jeg solgt min hacienda & købt en ny i Californien”

Citat:


onsdag den 26. maj 2010

De spanske tegninger!



Vreden vil ingen ende tage i det irske. Den spanske presse har i ytringsfrihedens navn forsøgt at portrættere den folkekære Nestor i latterliggørende situationer.

"Det er vigtigt for os åh så liberale spanioler at være i stand til at portrættere og træde menneskeguder over tæerne”, lød det fra El Pais i forbindelse med offentliggørelsen af de væmmelige og aldeles unødvendige tegninger. Chefredaktør Repsej Linnosmãn uddyber i sin leder bevæggrundene, som var tyndere end issen på mange østeuropæiske ledere, på følgende vis:

Det moderne, reaktionære samfund afvises af de fleste Irlændinge. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til nationens følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt plutokrati og diktatur, hvor man som almen borger under diktator Linnemann må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid pænt at se på, og det betyder ikke, at nationale følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen. Det er således ikke tilfældigt, at folk i demokratiske samfund som det irske får en mild påtale for at lave usædelig grafitti eller afbilde menneskegud med hån som eneste formål. Det sker som regel med henvisning til, at det krænker folkets følelser. I Spanien er vi kommet meget længere, men det anførte eksempler viser, at vi er på vej ind på en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad manglen på selvcensuren vil ende med.[...] Derfor har El Pais opfordret medlemmer af Spanske bladtegneres forening til at tegne og nedgøre Niall Quinn.

Dette er naturligvis ikke faldet i god jord i en forenet irsk nation, som står uforstående over for denne udfordring.

"Før de næste år er omme vil den spanske nation være på blødende knæ, hvorfra den vil bede om sine synders forladelse, til en hævnfuld gud”, lyder det blandt andet i en kortfattet pressemeddelelse fra Dublin.

I den uafhængige Italienske presse er der bred enighed om at den eneste mulighed, som Spanien nu har, er at afstå Bretagne til den fredselskende irske nation!